Norwegian vælger Novia

Det norske lavprisselskab Norwegian starter 1. maj med at beflyve København – Oslo 5 gange dagligt i samarbejde med Sterling. Og flyselskabet har nu valgt Novia som handling leverandør i Københavns Lufthavn. Det er den fjerde betydende kunde som Novia Danmark har sikret sig i 2005. Således er Air France, KLM og Air Greenland alle skiftet til Novia tidligere i år.

Også i Sverige har Novia fremgang, blandt andet har man sikret sig den store kontrakt med at handle Continental Airlines, når de starter deres transatlantiske service op i juni.

Endvidere menes Novia at være i forhandlinger om at åbne på Oslo Gardermoen i vinteren 2005-06. Hermed vil Novia blive det eneste handlingselskab, udover det SAS-ejede SGS Ground Handling, som kan tilbyde handling i de fire store skandinaviske lufthavne København, Stockholm Arlanda, Gøteborg og Oslo.   

Skrevet af