Flyrejsende stresser som Formel 1 kørere

Som led i et videnskabeligt eksperiment med Silverjet som sponsor blev fire testpersoner forsynet med måleudstyr, som fulgte deres puls, blodtryk og stressniveau.

I følge dr. David Lewis, der var leder af forsøget, voksede pulsen til det firedobbelte af hvilepulsen, mens stressniveauet oversteg det, man kender fra Formel 1 kørere og faldskærmsudspringere i frit fald. I visse afsnit af forsøget nåede stressfaktoren niveauer som for ofre under væbnet røveri.
  
 “Vi har målt folk i alle situationer fra politiets indsatsgrupper der stod overfor stenkastende uromagere over racerkørere og faldskærmsudspringere og det er her vi finder de højeste tal for puls og blodtryk”, siger han.
 
”Forholdene på Heathrow og den stress, som passagererne oplever, kan betyde alvorlig risiko for de rejsendes helbred”, fortsætter David Lewis.

Lawrence Hunt, CEO for Silverjet siger, at undersøgelsen kan hjælpe med at finde de mest stressende oplevelser i lufthavnen og derefter fjerne dem fra vores lufthavnsservice.

Undersøgelsen blev gennemført under en helt almindelig returrejse mellem Heathrow og Amsterdam i juli måned.

Skrevet af