Celebrity i top blandt megaskibe

Læserne af amerikanske Conde Nast Travel har valgt deres favoritter for 2009. Som sædvanligt spiller krydstogtskibene en stor rolle for amerikanerne, og nu er listen blevet yderligere opdelt med en ny klasse for megaskibe med over 2.000 passagerer.



Den nye klasses vinder er Celebrity fra Royal Caribbean, en anelse foran Disney på andenpladsen og pænt foran Cunard (Queen Mary og Queen Victoria) på tredjepladsen. Det valg undrer i USA, og der er allerede mange blogkommentarer om valget af Celebrity. Royal Caribbean er kun nr. fem på denne liste.



I kategorien større skibe er der intet nyt under solen. Her vinder Crystal Cruises for tredje gang. Blandt de mindre og luksusskibe vinder Sea Cloud foran Seabourn for første gang.



“Ud af det samlede antal priser til krydstogtskibe er Bella Vista i Danmark agten for ni ud af 11 og GSA for seks, ” fastslår Jesper Boas Smith med tilfredshed.



Hos flyselskaberne i Nordamerika er Virgin America på førstepladsen med Jetblu som nr. to og Midwest som nr. tre. Af de store er kun Continental med i top 10 som nr. syv.



I den globale kategori er ingen europæiske selskaber kommet med. Singapore Airlines er nr. 1, Emirates nr. 2 og Cathay Pacific nr. 3. og Virgin Atlantic nr. 4. Thai Airways sniger sig lige med som nr. 10.

Skrevet af