Kina planlægger stor flyordre

Den amerikanske flyproducent Boeing kan formentlig forvente en ordre på 50 fly af den nye type Boeing 7E7 Dreamliner fra Kina. Det skriver det officielle nyhedsbureau Xinhua. Handlen vil være seks mia. dollars værd.
Efter planen vil aftalen blive underskrevet i august og de første fly leveret i juni 2008, umiddelbart op til afholdelsen af OL i Beijing.
De nye fly vil blive benyttes af flyselskaberne Air China, China Eastern Airlines, Hainan Airlines, Xiamen Airlines og Shanghai Airlines.
Gennem de senere år har Kina foretaget flere store flyindkøb hos flyproducenterne Boeing og Airbus til det ekspansive marked i landet. Derfor opfatter flyproducenterne også Kina som det mest lovende marked.
(Jyllands-Posten, 2/8)

Skrevet af