BAA risikerer bøde pga. dårlig service

BAA, der er Storbritanniens største lufthavnsselskab, risikerer en stor bøde, hvis selskabet fortsat spiser kunderne i London-lufthavnen Stansted af med dårlig service. Det skriver epn.dk, der citerer avisen The Guardian.

 

Civil Aviation Authority (CAA) reagerer på rapporter om, at lufthavnens serviceniveau har været "til tider uacceptabelt ringe i løbet af de sidste fem år." Derfor er BAA nu blevet advaret om, at det vil blive pålagt at betale Stansteds kunder, altså flyselskaberne, op til syv pct. af lufthavnsafgifterne tilbage, hvis selskabet ikke lever op til servicekravene. Det skriver epn.dk.

 

BAA har tidligere fået bøder på omkring 8 mio. pund (ca. 69 mio. kr.) for deres dårlige service i de to andre store London-lufthavne Gatwick og Heathrow, som selskabet også styrer. Millionbøden for de to øvrige lufthavn faldt, efter at BAA i oktober ignorerede CAA’s advarsler om, at selskabet ikke levede op til kravene for rengøring, siddepladser og skiltning i visse terminaler.

Skrevet af Hanne Aaen Lassen