Banedanmark stopper trafik på travl strækning

Sporarbejde på S-banen ved Klampenborg (a) og Charlottenlund

Tusinder af passagerer skal benytte busser mellem Roskilde og Odense i to perioder af maj, hvor der ikke kører tog på strækningen.

Årsagen til stoppene er sporarbejder, og det vil ikke være muligt at tage toget fra den 4. maj til den 8. maj samt i perioden 13. maj til 17. maj.

”Arbejdet er tilrettelagt, så vi generer passagererne mindst muligt, og når projektet er overstået, så er strækningen i topform, skriver Steen Neuchs Vedel, direktør for anlæg hos Banedanmark.

Der bliver færre togafgange mellem Odense og Nyborg i en længere periode. Arbejdet i Kristi Himmelfart er samtidig startskud til en omfattende sporfornyelse mellem Odense og Nyborg, der afsluttes den 7. august.

”Bortset fra Kristi Himmelfart og pinsen vil der under arbejdet køre tog på strækningen, men i reduceret omfang, da der kun er et spor ledigt, skriver Banedanmark.