Sydafrika har Afrikas næststørste økonomi. Pressefoto: southafrica.net

BCD får nyt familiemedlem

Det sydafrikanske erhvervsrejseselskab Rennies Travel er kommet ombord i BCD Travels globale netværk – BCD bliver dermed i følge egne oplysninger markedsleder på erhvervsrejser i Sydafrika.

Rennies Travel har specialiseret sig i erhvervsrejser, incentive- og grupperejser, fritidsrejser og rejseteknologi. Som en del af Bidvest-koncernen servicerer Rennies Travel kunder fra seks kontorer i Sydafrika ligesom det har kunder i det meste af verden.

Trods samarbejdet med Rennis vil BCD fortsat drive sit nuværende sydafrikanske joint venture, BCD Travel South Africa, på separat basis. Baseret på kombinationen af de årlige salgsindtægter fra de to enheder, vil BCD Travel konsolidere sin position som markedsleder på erhvervsrejser i Sydafrika, oplyser erhvervsrejsebureauet.

“Takket være vores nuværende sydafrikanske joint venture har vi allerede haft et langvarigt partnerskab med Bidvest,” siger Adrian Woodward, vice president EMEA (Europa, Mellemøsten og Afrika, red) for BCD Travels globale netværk, og tilføjer:

“Partnerskabet med Rennies er næste logiske skridt som et strategisk supplement til vores globale netværk. Mange af vores globale kunder investerer betydeligt i Sydafrika, og vi forventer langsigtet vækst i landet.”

Lidve Folli, koncernchef for Bidvests rejsesegment, BidTravel, siger: “Baseret på BCD Travels track record i Sydafrika har jeg stor tillid til vores evne til fortsat at tilbyde virksomheder fra hele verden den højeste servicekvalitet i Sydafrika.”

Og Bronwyn Philipps, koncernchef for Rennies Travel, siger: “Da vores forretningsfokus er funderet på service og teknologi, mener vi, at BCD Travels globale netværk opfylder vores forpligtelser i forhold til vores kunder. Vi valgte BCD Travel som global partner på grund af selskabets internationale rækkevidde, fokus på og køreplan for innovation, selskabets globale IT-kompetence samt serviceniveau på tværs af alle markeder.”

Afrikas næststørste økonomi
Udover den sjettestørste befolkning i Afrika har Sydafrika også kontinentets næststørste økonomi med et bruttonationalprodukt på 349 milliarder dollars i 2017. Landets økonomi dækker nøgleindustrier som minedrift, landbrug og fiskeri, fremstilling af køretøjer, fødevareforarbejdning, telekommunikation, energi, finansielle og forretningsmæssige services, turisme samt transport, oplyser BCD Travel

BCD Group har over 14.500 medarbejdere og opererer i mere end 100 lande med en samlet omsætning i 2017 på 28 milliarder dollars, herunder ti milliarder fra partner-salg.

Relaterede artikler:

Emirates-gruppen får rejsebureau i Danmark

Travel Manager: Rejsebureauerne er passive

BCD Travel og Lufthansa Group i NDC-samarbejde