Kapitalfonde ude efter Scandlines

Rederiet forventes solgt i løbet af 2006, og interessen fra internationale kapitalfonde er stor. Adm. dir. i DFDS, Ole Frie, siger, at DFDS også er interesseret, men, hvis prisen bliver presset op pga. den internationale interesse, kan det betyde, at selskabet trækker sig ud af kampen.

Flere af fondene har kontaktet DFDS med henblik på et samarbejde om Scandlines. Ole Frie siger, at henvendelserne skal ses på baggrund af, at kapitalfondene har forstand på penge, og DFDS har forstand på at drive rederi.

Driften af Scandlines er præget af uro i bestyrelsen, som har repræsentanter for den danske stat og tyske Deutsche Bahn. Der er bestyrelsesmøde den 30. marts, hvor en aftale om salget kan komme på plads.

(Jyllands-Posten 17.3.2006)

Skrevet af