Bedste juli for Oslos lufthavn

De 1,8 mio. passagerer på Gardermoen sidste måned var 8,5 % flere end juli sidste år. Udenrigstrafikken stod for 1,1 mio. passagerer sidste måned –  en stigning på små 9 % – og det største antal udenrigspassagerer overhovedet siden Gardermoen afløste Fornebu som Oslos hovedlufthavn i 1998.

 

 Københavns Lufthavn var i juli i år største destination fra Gardermoen.
 92.257 passagerer fløj til Kastrup, som dermed var et mulehår foran
 Trondheim på andenpladsen med 92.138 passagerer.

 

 Selv om Gardermoen næsten er på størrelse med Københavns Lufthavn, er nordmændene en uge hurtigere til at komme med sidste måneds trafiktal. Tallene for juli i år kommer først fra Københavns Lufthavn i denne uge.
 Og Oslos trafiktal er også mere informative end Københavns Lufthavn. Oslo lufthavn oplyser nemlig også passagertal for sine 10 største ruter.

 

 Efter årets syv første måneder er indenrigsruterne til Trondheim, Bergen
 og Stavanger de største fra Oslo. Tronheim har haft 853.000 passagerer som nr. 1. – Københavns Lufthavn er på fjerdepladsen, som største
 udenrigsdestination, med 632.000 passagerer, et fald på 3,8 %. Der var
 538.000 til Stockholm på 5-pladsen.

 De øvrige udenrigslufthavne på top 10 for de første syv måneder af i år er London og Amsterdam.

 

Skrevet af redaktionen