Blåt stempel til Thomas Cook Airlines

Bureau Veritas har de seneste år analyseret miljøarbejdet i flyselskabet. I 2001 var det danske flyselskab, Nordens største charterflyselskab, først  med kildesortering af affald på flyvninger. I dag genbruges alt aluminium  fra dåser med drikkevarer, mens det øvrige affald sendes til genbrug.  Sideløbende har selskabet på 10 år reduceret affaldsmængden 75 pct., oplyser Thomas Cook Airlines.

 

”Den største miljøpåvirkning fra et flyselskab kommer fra forbrug af  brændstof. Siden år 2000 har vi reduceret udledningen af CO2 ca. 22 %. Flyver en passager med os fra København til Thailand, forbruges ca. 238 liter brændstof pr. passager,” siger miljøchef i Thomas Cook Airlines Scandinavia, Kim Houmark Hansen.

 

Charterflyselskabet udleder i følge egne oplysninger ca. 25 pct. mindre CO2 pr. passager på  en identisk flyvning. Det skyldes flere stole i flyene og en langt bedre  udnyttelse af dem.

 ”På årsbasis er 93 pct. af vores flystole besatte, mens de fleste
 ruteflyselskaber kun udnytter syv ud af 10 flystole,” siger Kim Houmark
 Hansen.

Skrevet af redaktionen