Bombeeksperter skabte terrorfrygt

”Vi, mere end nogen anden i Norge, ved, at netop denne type materiale aldrig skal sendes med civile fly”, siger orlogskaptajn Per Arne Bakkeli til norske Aftenposten.
Han leder Forsvarets minedykkerkommando, som skal være specialister i at kortlægge og rydde miner.
Nå er han på Forsvarets vegne frygteligt ked af de følger det fik, at det bombelignende materiale tirsdag morgen blev forsøgt sendt med normalt rutefly fra Bergen til Trondheim.

”Egentlig skulle det være sendt med bil til en øvelse i Trøndelag”, siger kommandørkaptajn Per Rostad i Søforsvaret til Bergensavisen.

Det var en øvelsesbombe fra Per Arne Bakkelis kommando som tirsdag morgen medførte lukning og evakuering af Flesland lufthavn ved Bergen.

Kontrollen stoppede en taske med øvelsesbomben i sikkerhedskontrollen klokken 6.30. Frygten for det, der lignede sprængstof og tændingsmekanisme førte til, at lufthavnen straks blev evakueret. Et stort antal blev stående udenfor terminalbygningen i tæt ved tre timer. En gruppe med specialister fra Forsvaret og politiet blev sendt til Flesland med fly fra Oslo.

Skrevet af Flemming Juul