BRA får IATA-pris for at forenkle flyrejsen

bra-avro-rj100-i-nye-farver-375x250For første gang har et regionalt flyselskab fået IATAs udmærkelse ’Fast Travel Platinum Award’.

Adm. direktør Christian Clemens har modtaget prisen til selskaber, som ligger længst fremme når det gælder om at forenkle flyrejsen for kunderne.

IATA – International Air Transport Association – har for sjette gang uddelt den fine udmærkelse et flyselskab kan få, når det gælder hurtighed og enkelhed. Tidligere er prisen gået til internationale flyselskaber, som er langt større end BRA.

”Vi ser os selv som en del af den svenske kollektive trafik, så enkelhed og nærhed er vigtige ledeord for os. Det skal være enkelt uanset om man bruger vores digitale tjenester eller møder nogle af vore medarbejdere. Et tydeligt eksempel er, at man kan tjekke ind op til 15 minutter før afgang både i lufthavnen og på mobilen. Når man rejser, skal man ikke behøve mere tid i lufthavnen end man vil”, siger Christian Clemens.

Fast Travel Awards er et program med seks trin, hvor Platinum er det højeste niveau. BRA har i år bl.a. implementeret digital indtjekning, selvservice ved bagageindlevering, digital boarding og øget digital funktionalitet for bookning og ombookning.

De fem flyselskaber, som tidligere har modtaget IATA Fast Travel Premium Award er SAS, Alaska Airlines, Air New Zealand, Hawaiian Airlines og Qatar Airways.

BRA står for Braathens Regional Airlines, og havde i 2015 2,2 millioner rejsende. BRA har 1100 medarbejdere fordelt på 13 steder i Sverige.