Air Greenland skuffet over Hjemmestyret

Af Flemming Knudsen (billedet)



Den 15. juli annoncerede Grønlands Hjemmestyre, at man som følge af bortfaldet af Arctic Umiaq Lines servicekontrakter ønskede at sælge selskabet og at man havde bedt ledelsen forberede et salg. Det var en naturlig beslutning i lyset af den ændrede trafikmodel. Men tingenes gang blev kringlede…



Meget hurtigt viste Royal Arctic Line og Air Greenland i fællesskab en interesse i at videreføre selskabet, i det man tilsammen besad den ekspertise og markedsviden, der kunne sikre en fortsættelse af dele af selskabet.

Selvom opretholdelse af skibsdriften ville påføre et enstrenget flysystem direkte konkurrence, mente selskaberne, at der bl.a. for den fremtidige turismeudvikling var brug for skibstrafik langs kysten og en overtagelse af AUL ville kunne gavne både Royal Arctic Line og Air Greenland, men også det grønlandske samfund.

Dette skal naturligvis ses i lyset af de to selskabers daglige virke, hvor man selskaberne imellem har erfaring med skibsdrift, billetsalg, turismetiltag og hoteldrift.



Grønlands Hjemmestyre viste interesse for de to selskabers købstilbud, men meddelte 12. august efter gentagen kontakt med de to selskaber, at man ville fortsætte den oprindeligt vedtagne salgsproces.



Hovedindholdet var, at Arctic Umiaq Lines ledelse skulle udarbejde et salgsprospekt, som skulle tilgå og forelægges eventuelle potentielle købere i starten af oktober, hvorefter disse fik mulighed for at afgive købstilbud.

I respekt for en professionel salgsprocedure, der ville skabe konkurrence om salget af Arctic Umiaq Line, accepterede Royal Arctic Line og Air Greenland at deltage i en sådan proces, i det de fastholdt og i øvrigt fortsat fastholder deres køberinteresse.



KONKURRENCEN, DER FORSVANDT

Så blev der meget stille, indtil selskaberne pludselig tre uger senere så processen skifte spor og et andet professionelt sammensat køberkonsortium (Arctic Travel Group, red.) blive tildelt eneret for at komme med et købstilbud på Arctic Umiaq Line. I strid med den originale beslutning valgte Grønlands Hjemmestyre at se stort på mulig konkurrence ved at udelukke andre potentielle købere.



Selve meddelelsen om procedureskiftet kom i en form, der gjorde det vanskeligt at vurdere hvordan og på hvilket grundlag beslutningen var truffet.



I en så væsentlig beslutning, hvor man fjerner den mulige konkurrence om købsprisen, opstår der naturligvis en del spørgsmål, hvoraf de to vigtigste er følgende:



· Hvad var begrundelsen for dette procedureskift og hvorfor tåler den ikke dagens lys?

· Hvem var egentlig de personer, der lavede forarbejdet til den ændrede beslutning?



Når vi stiller disse spørgsmål nu, skyldes det naturligvis at selskaberne stadig har interesse i at kunne give et købstilbud på Arctic Umiaq Line. Det er jo aldrig for sent at få toget på sporet igen og genetablere tilliden til en professionel proces med konkurrence mellem mulige købere.



Som potentielle købere var specielt Air Greenland opmærksom på, at der kunne være kredse, der synes vi ville sprede os for meget og få for stor indflydelse på infrastrukturen i landet. Men vi ser dog især fordele ved et salg til de to selskaber:



For Royal Arctic Lines vedkommende er der tale om, at selskabet

· vil kunne sørge for en grønlandsk bemanding af skibene

· har indgående kendskab til søfartslove og -regler

· kan implementere uddannelsesmæssige aspekter indenfor søfart

· har en stor ekspertise i skibsdrift i Arktis



Air Greenland vil kunne tilføje andre aspekter, i det selskabet

· har stor erfaring med billetsalg

· har stor erfaring med salg af pakkerejser

· har et stort netværk af agenter og turoperatører, der sælger rejser til og i Grønland

· har stor erfaring med hoteldrift via Hotel Arctic og Grønlands Rejsebureau i København, som kan lægge grund til hoteldrift på søsiden



Air Greenland har en ægte interesse for yderligere at styrke udbygningen af turismen i Grønland samt at sikre den lokale beskæftigelse bedst muligt og vi vil samarbejde med Royal Arctic Line som ekspert i professionel skibsdrift. Der var fra Air Greenlands side ingen forventninger om at det skulle skabe den store indtjening.



Vor såkaldte monopolagtige stilling har hidtil været benyttet til at billiggøre billetpriserne.

Efter SAS’ ophør har vi i flere omgange nedsat priserne over Atlanten, og på indenrigsruterne har vi ikke blot nedsat priserne, men også indført en billigrute, der kan konkurrere med skibspriserne.



Air Greenland og Royal Arctic Line ser et køb af Arctic Umiaq Line som en mulighed for ikke blot at beholde selskabets ledelse i Grønland, men også at styrke trafikken i Grønland – især til gavn for passagererne i form af lavere billetpriser.

Skrevet af