Istanbul er Europas mest forsinkede lufthavn

Den europæiske sammenslutning af ruteflyselskaber, AEA, melder for årets tredje kvartal, at dets medlemmer havde forsinkelser på over et kvarter på mere end hver femte flyvning indenfor Europa.



22% af flyene var mindst 15 minutter forsinket mellem juli og september – en stigning fra 21% i samme kvartal sidste år.



Forsinkelserne i årets tredje kvartal i Europas 27 største lufthavn blev igen toppet af Istanbul, hvor fire ud af ti fly lettede mindst et kvarter forsinket. De øvrige i den slemme ende var Athen, Gatwick, Rom og Heathrow.



Færrest forsinkelser i kvartalet havde Helsinki med 12% fulgt af Oslo, Düsseldorf, Stockholm og København, som alle var under 15%.

Skrevet af