Lufthavne accepterer bud på 112 mia. kr.

BAA’s syv lufthavne og årlige passagertal:



· Heathrow – 67,7 millioner



· Gatwick – 32 millioner



· Stansted – 22 millioner



· Glasgow – 8,7 millioner



· Edinburgh – 8 millioner



· Aberdeen – 2,7 millioner



· Southampton – 1,5 millioner



Kilde: BAA & Jyllandsposten







BAA besluttede tirsdag ifølge BBC at sige ja til Ferrovials købstilbud på 10,37 kr. pr. aktie, hvilket værdisætter virksomheden til 112 mia. kr.



Dermed synes jagten efter den britiske lufthavnsoperatør at være kommet et stort skridt nærmere sin afslutning. Ferrovial har været i en veritabel budkrig med et internationalt konsortium af selskaber under ledelse af den amerikanske storbank Goldman Sachs.



I sidste uge afgav Goldman Sachs-gruppen et bud i samme størrelsesorden som tirsdagens, men en mistanke om, at det amerikansk-ledede konsortium har planer om en opsplitning af BAA, har indtil videre fået BAA til at se bort fra deres tilbud.



Ferrovial har de seneste måneder gradvist forhøjet sit bud. Så sent som i sidste uge var det spanske byggekonsortium villige til at betale 9,77 kr. pr. aktie.



BAA driver i alt syv britiske lufthavne – herunder Heathrow, Gatwick og Stansted – og håndterer dermed 63 pct. af alle flypassagerer ind og ud af Storbritannien.


Skrevet af