Fredagskommentaren – Moderne telefoner er en pestilens

Af Ejvind Olesen

“Personen på nummer 7583 svarer ikke i øjeblikket. Tryk 1 hvis De vil viderestilles, tryk 2 hvis De vil på ferie i Tyrkiet, tryk 3 hvis De vil vide mere om krydstogter på Ruslands floder, tryk 4 hvis De ikke kan li` vores nye fartplan, tryk 5 hvis De vil deltage i vores julekonkurrence, tryk 6 hvis De vil have en lavpris i år 2010 til London….”



Mulighederne er utallige nu om dage. En af de værre er den med personen på nummeret, som ikke svarer. Den bruges for eksempel af SAS, hvor en robotstemme kommer ind, men den bruges sikkert af mange andre. Berlingske Tidende, blot nævnt som et andet eksempel. Måske kan et sådant anlæg skrives hjem via internettet.



Hvis man nu er i tvivl, om man har fået det rigtige lokalnummer, og man ikke får personens navn, kan det jo ligesom være lige meget. Så er det bare nonsens.



Der er sikkert ikke så mange, der klumrer rundt, som jeg gør. Men jeg har i flere dage ringet til en, der var på ferie, fordi jeg fra omstillingen, blev stillet til det forkerte lokalnummer, men af gode grunde ikke opdagede det på grund af den med “personen på lokalnummer 1234 osv.”



For hvem personen på lokalnummeret var, fandt jeg aldrig ud af, for han eller hun svarede aldrig.



GÅR VI tilbage til de levende mennesker, har vi et godt eksempel, som fortsat tit kan opleves i den daglige kommunikation. Personen ved omstillingen stiller om, og man sidder godmodigt og venter og hører den pågældende telefon ringe, op til en halv snes gange, hvorefter omstillingen kommer tilbage med den chokerende besked “Der svares ikke på nummeret i øjeblikket.”



Når jeg så bemærker: “Det kan jeg altså godt selv høre, men hvad vil du gøre ved det ?” Så bliver de ærlig talt lidt småfornærmede. “Det ved jeg virkelig ikke hr., De må ringe igen senere.”



Den udbyggede variant, der også kendes fra mobiltelefonerne: “Jeg kan desværre ikke tage telefonen i øjeblikket. Læg venligst en besked og jeg ringer tilbage.”



Fint nok, men hvornår? Bliver det i dag, i morgen eller til jul. Er du på ferie, er du på rejse i 14 dage ? Eller den mere servicemindede version: “Jeg er til møde og tilbage kl. 11.”



Her er endelig èn, der vil sige kontakter det bedste, indtil jeg kaster et blik på klokken og ser, at den allerede er 14,30. Så er vi lige vidt !



Jeg ved udmærket godt, at en lang række af samtalerne til mobilen aldrig bliver besvaret. Fordi det kan være noget besværligt, noget man ikke har tid til at tage sig af, eller noget man føler sig presset til at svare på.



Det har jeg næsten aldrig oplevet, og jeg er ikke så naiv at tro, at det er på grund af min personlighed, men nok så meget på grund af min platform. Men det forhindrer ikke, at jeg er løbet ind i stribevis af ovennævnte eksempler.



ET AF MINE hadeobjekter er callcentre, der griber mere og mere om sig. Når jeg tror, jeg taler med én i København, sidder den pågældende i Irland. Det gælder flyselskaber, det gælder turistbureauer, men det gælder dog indtil videre ikke rejsebureauer af betydning.



En kendt dansk rejsebureauchef var på bryllupsrejse til Hawaii og nåede frem til den lille romantiske ø`s lille lufthavn og havde alt: Undtagen sin bagage.



Han ringede straks på flyselskabets nummer fra det romantiske hotel for at høre, hvornår kufferten mon kom frem, eller i bedste fald måske allerede var fundet i lufthavnsbygningen. “Her er jo dejlig varmt,” sagde han” men hvad med vores bagage ?”



“Her er ikke spor varmt,” svarede damen i den anden ende af røret. “Jeg sidder i London, og jeg har ingen anelse om, hvor jeres kufferter er.” Den samtale var der ikke meget lokalt hawaii-stemning over.



TIDEN INDEN weekenden lokker er inde til følgende sandfærdige beretning fra et stort københavnsk rejsebureau for mange år siden. En af ekspeditørerne tog altid telefonen og sagde: “De taler med fru Andersen.” Hvorefter nu afdøde bureaudirektør Gustav Mikkelsen barskt konstaterede: “Det er et rejsebureau De er ansat i, ikke noget ægteskabsbureau !”

Skrevet af