Kommentaren/Spidsen

Søndag var den vigtigste nyhed i B.T., at turister selv via Internettet kunne bestille hotelophold og flyrejse – og spare penge. Det er sikkert rigtig nok. Det har længe været sådan, at man hos sit foretrukne flyselskab kan bestille overnatning og billeje på rejsemålet. Eller hvis man gerne vil bo på et bestemt hotel, kan man den vej finde den rigtige rejsevej. Eller man kan gå ind fra gaden til et af de små bureauer og få sammenstykket sin egen rejse. Mulighederne er talrige. Lige fra selskabsrejsen, til den individuelle rejse solgt hos charterselskaberne, flybilletter solgt fra DSB og portaler, der gør, at man kan sidde hjemme i stuen og ordne det hele selv. Rejsebranchen har ophævet sine interne skillelinier. Alle beskæftiger sig med forretningsområder omkring gæsten, hvis de mener, at der er en forretning i det. Selv lufthavnen sælger nu sandwich beregnet til at tage med i kabinen på de afgange, hvor servering er afskaffet.



Og ligesom det kan være billigere at bage sit brød selv end købe hos bageren, kan det også være billigere at søge sin ferie eller forretningsrejse på nettet. Men problemstillingen er naturligvis, hvordan forbrugermønstret vil udvikle sig. Vi tænker stadig mere solo. Og det er indlysende, at hos den yngre generation er individuelle ture ud i verden klart at foretrække for grupperejser. Det passer meget bedre til mange – især unges – temperament. Og online er blevet en tumleplads, som mange behersker med samme naturlighed som at gå ind i et supermarked hjemme i købstaden.



Her er charterselskabernes store udfordring.



Men umiddelbart er der tre målgrupper som fortsat vil blive der:



¤ børnefamilierne, der har brug for et nemt produkt, hvor de køber en rejse, der sikrer sol, vand og tumlemuligheder for de mindste, og hvor det meste inklusive den store aftenbuffet er arrangeret.



¤ seniorer som føler sig trygge ved at gå ind fra gaden og snakke sig tilrette med en rejsekonsulent. Den kundetype vil også altid eksistere.



¤ rejsende med mere eksotiske forventninger til de pågældende ukendte rejsemål. En tur rundt i Kina eller langs Amazonfloden kan de færreste arrangere selv. Tiden rækker ikke. Lokalkendskabet heller ikke. Og trygheden ved en dansktalende rejseleder og nogle rejsefæller i samme situationen skal heller ikke undervurderes.



Og selvfølgelig kan man spare penge ved ”gør det selv” handlinger. Det kender vi fra byggemarkedet. Men vi betaler for at slippe for besværet, trygheden ved at have professionelle til at tage ansvaret og praktisk hjælp ved byggeriets gennemførelse. Det samme gælder på rejsen, hvor chartergæsten hele tiden ved sygdom, usikkerhed om regler og kutyme, konflikter med myndigheder og behov for transport til udflugtsmål trækker på hele det apparat, som de gennem deres bestilling betaler for.



Men charterarrangørerne står som hele rejsebranchen i en opbrudstid. Og de kan komme ud for mange økonomiske lufthuller, hvis de ikke spænder sikkerhedsbæltet i form af strategier, der tager vare på fremtidens gæst og ikke forventningerne hos den nuværende.






Skrevet af