TQ3 bliver til BCD Travel

Det nye navn – BCD Travel – skyldes at tyske TUI i januar solgte TQ3 til hollandske BCD Holdings. Den hollandske koncern ejer også den amerikanske erhvervsrejsegigant WorldTravel BTI, hvis chef, Mike Buckman, bliver koncerndirektør for BCD, der får hovedkvarter i Amsterdam.



Globalt skal BCD Travel operere i 96 lande på fem kontinenter. Den nye virksomhed har over 12.000 medarbejdere og får en årsomsætning på ca. 12 milliarder dollars.



BCD Travel forener foruden amerikanske WorldTravel BTI, også TQ3 Travel Solutions og engelske The Travel Company.



Virksomheden vil ifølge egne oplysninger blive førende i Belgien, Danmark, Tyskland og Holland.



Som udløber af salget af TQ3, skifter også en anden stor erhvervsrejsekoncern, BTI, navn og bliver til HRG, Hogg Robinson Group.



BCD og Hogg Robinson ejede tidligere i fællesskab BTI-varemærket, men indgik i januar en ”skilsmisse”.


Skrevet af