Sne lukker britiske lufthavne

Fire lufthavne omkring London – Heathrow, Gatwick, Luton og Stansted – lukkede start- og landingsbanerne, og det samme gjorde Birmingham, Bristol, og Cardiff, hvor der faldt op til 10 centimeter sne.



Storbritanniens Meteorologiske Kontor udsendte onsdag en alvorlig advarsel for England, Wales og Nordirland. Og meldingen lyder på op til 15 centimeter sne i dele af landet torsdagen igennem.



De berørte lufthavne har rådet passagererne til at møde op som normalt, men forberede sig på forsinkelser, mens start- og landingsbaner ryddes.



Sneen lukkede også flere skoler, og der var trafikkaos på vejene, ligesom Londons undergrundstog og nogle af landets vigtige togforbindelser kørte uregelmæssigt.


Skrevet af