Chartergæster bliver Sorteper

”Ved at begrænse tidsrummet, hvor vi skal tømme, klargøre og laste flyene til blot 30 minutter, sker der en konkurrenceforvridning. Kun lavprisselskaberne med minimal passagerservice vil kunne overholde den tidsfrist og opnå en halvering af passagerafgiften fra 84 kr. til 42 kr. pr. passager. Det nye tiltag er endnu et eksempel på, hvordan lufthavnen gør vilkårene vanskeligere for eksisterende kunder”, mener direktør Tom Clausen, Thomas Cook Airlines Scandinavia.

 

”At lave en tidsmæssig begrænsning er helt urimeligt, og Swift vil kun henvende sig til lavprisselskaber med begrænset service. Thomas Cook Airlines opererer altid med fyldte fly og medbringer væsentlig mere bagage og catering. Derfor har vi ikke en chance for at få tømt vore fly og få nye gæster ombord inden for tidskravet på en halv time. Uanset hvor meget vi anstrenger os, kan vi ikke komme under en times ’turnaround’ – og chartergæsterne får derfor ikke glæde af de lavere passagerafgifter. Det samme vil i øvrigt gælde for 85% af samtlige passagerer”.

Skrevet af Flemming Juul