Chefskifte er godt stof

Magni Arge.

Magni Arge.

VOR EGEN VERDEN: Når et flyselskab skifter topchef i Norden er interessen høj. Og det samme er tilfældet ved et formandsskifte i en betydende fagforening. Det fremgår af læsertallene på standby.dk i den forrige uge.

Personstof i en avis eller på en webside påkalder sig altid stor interesse. Levende mennesker, kort sagt. Således også på standby.dk i uge 47 her på siden.

Helt i top var nyheden om, at Magne Arge træder tilbage som chef for Atlantic Airways på Færøerne og afløses af en kendt SAS profil, Jørgen Holme, som senest har været kendt som den danske direktør for Diners. Det job levede imidlertid ikke op til hans forventninger i en tid, da kreditkortselskabet sammen med ejerne er ved at finde ud af, hvor det egentlig skal befinde sig i fremtiden.

Nu blev det så tilbage til luftfarten. Det samme sted, som en stormomsust fagforening fik ny formand, nemlig i SAS kabineforening. En såkaldt solonyhed her på siden, som blev den tredje mest læste.

Læserne top ti liste så sådan ud: 1. Chefskifte i Atlantic Airways, 2. Arabisk flyboom bekymrer i Europa og USA, 3. Ny formand for SAS kabinen, 4. JetTimes flotte årsregnskab, 5. Fælles direktør i SAS Ground Handling, 6. Kvindernes succes med bureau i Holbæk, 7. Air Canada skifter nordisk slagschef, 8. Indien lemper visa regler for nogen, 9. Fra fantasiens overdrev(klumme), 10. Vigtig rejsemesse uden dansk deltagelse i London.