Color Line udvider hurtigfærge

For kort tid siden meddelte konkurrenten Fjord Line, at man vil bygge et helt nyt fartøj med plads til 1.500 passagerer fra sommeren 2012.

Color Line satser omkring 100 millioner norske kroner på udbygning af SuperSpeed 1, som sejler fra Hirtshals til Kristiansand. Siden starten i marts 2008 har 2,7 millioner passagerer rejst med SuperSpeed 1. Passager- og fragttallene viser, at SuperSpeed 1 har været en succes siden lanceringen.

Udbygningen vil øge skibets passagerkapacitet med 400 hvilket er 20%. Udbygningen giver også flere tilbud ombord med et nyt pizzeria med 450 pladser.

Selve ombygningen gennemføres ved at udvide skibet med et ekstra modul agter på dæk 7 og 8. Arbejdet bliver lavet ved STX i Helsingfors og skal efter planen vare fem uger i perioden januar/februar 2011.

 

Skrevet af Flemming Juul