Cruisekaos i Oslo

Efter brud i lønforhandlingerne i den offentlige sektor får det konsekvenser for trafikken på Oslofjorden. 42 lodser i Oslofjorden er udtaget til strejke. Det betyder fuldt stop i skibstrafikken som har lodspligt og som ikke har tilladelse til at sejle uden lods, hvilket for eksempel gælder Oslo-færgerne fra Danmark.

Strejken startede tidligt torsdag morgen, men de to tyske cruiseskibe AIDAmar og AIDAcara fik  dispensation til at forlade Oslo havn med sine godt 4.000 passagerer samme dag. Værre gik det for rederiet Carnivals Emerald Princess, som i strålende sommersol måtte vende om med sine 3.000 passagerer i den indre Oslofjord.

Royal Caribbean International (RCCL) står foran en stærkt udfordrende weekend som følge af strejken. Lørdag skulle rederiets Vision of the Seas ankomme til Oslo og slippe sine 2.500 passagerer i land, mens det samme antal passagerer skulle stige ombord.

RCCL er dermed havnet i en vanskelig situation og arbejder hårdt på at hjælpe sine kunder, men ingen kan indtil videre svare på hvordan RCCL vil håndtere det forestående kaos.

RCCL har besluttet sig for at afvikle Oslo som turnaround havn fra 2013. Ifølge rejselivsanalytiker Per-Erik Winther i Horwath HTL betyder frafaldet fa RCCL et årligt tab på omkring 20.000 gæstedøgn med et gennemsnitsforbrug på 800 norske kroner.

Skrevet af Flemming Juul