Løbsk underskud i Delta

Delta Airlines, der betegner sig som USA’s tredjestørste flyselskab, kom ud af årets tredje kvartal med et langt større underskud end ventet. Periodens resultat bliver et minus på op mod 675 mio. USD mod et underskud på 164 mio USD i samme periode sidste år. Delta-ledelsen har allerede udsendt de rutinemæssige advarsler om, at det kan blive nødvendigt for selskabet at træde i betalingsstandsning, hvis det ikke lykkes at få omstruktureret gælden. Selv med de igangværende sparerunder, der vil skære 2,3 mia. USD af de årlige omkostninger, har Delta problemer med likviditeten, og har yderligere lånebehov i den kommende tid.
(Berlingske Business d. 16.10.2004)

Skrevet af