Qantas-rejsebureau i Sverige

Det australske flyselskab Qantas’ datterselskab, Qantas Holidays, rykker nu ind på det skandinaviske marked. I første omgang i Sverige.



Qantas Holidays, der af gode grunde navnlig har fokus på bl.a. Australien, Asien og New Zealand, repræsenteres i Sverige af rejsebureauet Reseagenterna. Qantas Holidays henvender sig primært til rejsebureauer med bl.a. “same-day-confirmation.”



”Qantas Holidays har ingen krav til hvilke flyselskaber, kunden flyver med, der er intet telefonsalg og kun e-dokumenter – fra februar kan agenterne i Sverige selv booke via internettet med egen login og password på alle Qantas Holidays’ allotment og kan herefter selv søge hotel, sammenligne priser osv.,” siger Lars Jönsson, chef for Qantas Holidays Scandinavia.



Han er også direktør for Tour Pacific i Helsingborg, en af Sveriges største udbydere af rejser til Australien, New Zealand og Stillehavet.




Se hjemmesiden: qantasholidays.se

Skrevet af