Flyselskaber i hård kamp om ny rute til Kina

Som led i sin markedsføring for at få den nye koncession på Kina har Continental uddelt 5.000 lykkekager til medlemmer af Kongressen, det amerikanske transportministerium og andre beslutningstagere.

Inde i kagen er budskabet om, at Continental vil flyve til

Shanghai fra Newark ved New York.



American Airlines har sagt opbakning til sin ansøgning fra Wal-Mart, verdens største supermarkedskæde, om en rute fra Dallas via Chicago til Beijing.



Northwest har opbakning fra General Motors til en rute fra bilbyen Detroit til Shanghai samt fra lovgivere i flyselskabets hjemstater, Michigan og Minnesota.



United Airlines har gjort det lidt bedre – et støttebrev fra den nyvalgte formand for Repræsentanternes Hus, demokraten Nancy Pelosi. United har en af sine hovedlufthavne i Pelosis hjemby, San Francisco – men vil dog have sin Kina-rute fra Washington DC til Beijing.



Transportminister Mary Peters skal tage beslutningen – hun har fået breve fra over halvdelen af de 535 kongresmedlemmer, som hver peger på, hvilket flyselskab hun bør vælge, skriver Reuters.



De fire amerikanske flyselskaber, som må byde på den nye rute, må i dag kun flyve 63 ugentlige ture til Kina. Der er i dag kun direkte ruter fra USA til Kina fra Chicago, San Francisco og Newark.

Skrevet af