Glemte at læse bombetrussel

En bombetrussel mod Roms Fiumicino-lufthavn afsendt i mandags som e-mail viste sig af være falsk alarm. Heldigvis, for først tirsdag blev e-mailen åbnet af sikkerhedspersonale i lufthavnen.



Militante islamiske grupper har truet Italien med bål og brand, hvilket på papiret har givet forhøjet sikkerhed i bl.a. landets lufthavne. Alligevel gik der et døgn inden sikkerhedsfirmaet i Fiumicino fik åbnet mailen.



Politiet undersøger nu, hvem der afsendte e-mailen – og indenrigsministeren, som politiet sorterer under, lover øget opmærksomhed, skriver Reuters.

Skrevet af