Lonely Planet-guidebøger er plagiater

Rejsebogsforfatteren Thomas Kohnstamm, som har skrevet en halv snes Lonely Planet-guidebøger om sydamerikanske lande, indrømmer nu i en ny bog, at han har skrevet af og selv fundet på store dele af bøgerne. Han hævder blandt andet, at han har skrevet en hel guidebog om Colombia uden at have besøgt landet, skriver den australske avis Daily Telegraph.



“De betalte mig ikke nok til, at jeg havde råd til at rejse til Colombia. Jeg skrev bogen i San Francisco. Jeg fik oplysningerne af en pige, jeg datede, som arbejdede på det colombianske konsulat,” skriver han i bogen “Do Travel Writers Go To Hell?”. Bogen, som handler om livet som rejseforfatter, udkommer 22. april.



Ifølge Lonely Planets chef, Janet Slater, vil alle Thomas Kohnstamms bøger nu blive grundigt gennemgået, og eventuelle fejl vil blive rettet så hurtigt som muligt.



Forlagets redaktør, Piers Pickard, har efter den foreløbige lyngennemgang af bøgerne udtalt, at der ikke påvist nogen fejl i Kohnstamm bøger, som bl.a. omhandler Brasilien, Caraibien, Venezuela, Chile og Sydamerika.



Lonely Planet sælger mere end seks millioner guidebøger verden over hvert år.


Skrevet af