Danish Travel Award dominerede

imageVOR EGEN VERDEN: Sidste uge blev stærkt præget af prisvindere og selve arrangementet i Billund Lufthavn på websiderne. Flere tusinde fulgte med natten og morgenen efter festen og uddelingen i Billund.

Kan man ikke finde nyheder udefra, kan man altid selv producere dem. Således med Danish Travel Award og alt, hvad der fulgte med.  De første to på ugens top 10 liste var ikke overraskende fra netop denne begivenhed. Længere ende på listen fulgte en stribe af historier fra begivenheden.  Og allerede fra kl. 22 kunne man her på standby.dk finde vinderlisten og hvem, der var lige ved.

På tredjepladsen kom en nyhed, som burde sende glade strømninger ud til bureauerne og deres ansatte. Nemlig Ole Egholms rapport om stigende million overskud i rejsebranchen.

Top 10 så således ud: 1. De fik årets Travel Awards, 2. Flot arrangement i Billund, 3. Stigende millionoverskud, 4. SAS holder kursen, 5. Turister i Thailand med armbånd, 6. Kendt hotel i København renoveres, 7. Air France behøver hurtigt pilotaftale, 8. Finnair får ny aftale med kabinepersonalet, 9. Man kan flove sig en del for 77 mio. kr. (klumme) og 10. 240 mia. kr. i skat på flytrafik.