Danmark støvsuget for udlejningsbiler

Normalt har Avis Biludlejning op mod 600 af sine 2.500 udlejningsbiler i Danmark ved Københavns Lufthavn.
 
”Men nu er der tomt derude. Kunder har stået i kø for at leje biler. Og når der kommer en bil ind, kan vi udleje den med det samme. Der er fuldt tryk på,” siger Philip Schack, adm. direktør for Avis Biludlejning i Danmark og tilføjer:

”Vi vil gerne hjælpe så mange kunder som muligt, også når de vil køre til fx Italien – selv om vi dermed skaber et ”logistisk helvede” for os selv med at få alle de biler hjem igen."

 

Der kommer dog hele tiden biler hjem fra andre lande, og når der fx kommer en norsk indregistreret Avis-bil til Avis i Danmark, prøver selskabet at leje den ud til en nordmand, der alligevel skal hjem.
 
Også hos Avis Biludlejnings stationer i de øvrige danske lufthavne er billedet det samme.
 
Avis-bilerne, der er udlejes i disse dage kommer i flere tilfælde meget længere væk fra Danmark end normalt. Nogle kunder er kørt til Italien, andre til Frankrig og Holland samt til Tyskland, Sverige og Norge.
 
”Det bliver et stort logistisk arbejde at få alle vores danske biler hjem igen – på samme måde som Avis-biler lejet i andre lande og som ender i Danmark skal retur til deres oprindelsesland,” siger Philip Schack.
 
Avis Biludlejning har pga. den enorme efterspørgsel hævet envejsgebyret, da det bliver et stort logistisk arbejde at få bilerne hjem til Danmark igen og få dem fordelt på de rigtige stationer.
”Men der kan gå flere uger før vores biler er hjemme igen – de er nærmest spredt for alle vinde,” siger Philip Schack til Take Off.
 
Normalt må danskere med bopæl i Danmark ikke kører her i landet i en udenlandsk registreret udlejningsbil. Men Skat har pga. den særlige situation dispenseret fra denne regel. Bilens fører skal dog kunne dokumentere overfor politiet, at vedkommende kører i en udenlandsk udlejningsbil i Danmark pga. et aflyst fly. Det kan ske ved fx at vise flybilletten til et aflyst fly.
 
Skat har givet tilladelsen efter adskillige desperate henvendelser fra rejsebureauer med strandede passagerer rundt omkring i Europa. Dispensationen gælder indtil lufthavnene åbner igen.
 
Det danske luftrum er foreløbig lukket til kl. 08 lørdag morgen.

Skrevet af Henrik Baumgarten

Danmark støvsuget for udlejningsbiler

Normalt har Avis Biludlejning op mod 600 af sine 2.500 udlejningsbiler i Danmark ved Københavns Lufthavn.

”Men nu er der tomt derude. Kunder har stået i kø for at leje biler. Og når der kommer en bil ind, kan vi udleje den med det samme. Der er fuldt tryk på,” sagde Philip Schack, adm. direktør for Avis Biludlejning i Danmark fredag eftermiddag til Take Off og tilføjede:

”Vi vil gerne hjælpe så mange som muligt, også når de

 vil køre til fx Italien – selv om vi dermed skaber et ”logistisk helvede” for os selv med at få alle de biler hjem igen,” siger Philip Schack.

 
Der kommer hele tiden biler fra andre lande, når der fx kommer en norsk Avis-bil til Avis i Danmark, prøver selskabet at leje den ud til en nordmand, der skal hjem.
Også hos Avis Biludlejnings stationer i de øvrige danske lufthavne er billedet det samme.

 
Avis-bilerne, der er udlejes i disse dage kommer i flere tilfælde meget længere væk fra Danmark end normalt. Nogle kunder er kørt til Italien, andre til Frankrig og Holland samt til Tyskland, Sverige og Norge.

 
Avis har pga. den enorme efterspørgsel hævet envejsgebyret, da det bliver et stort logistisk arbejde at få bilerne hjem til Danmark.

 
Normalt må danskere med bopæl i Danmark ikke kører her i landet i en udenlandsk registreret udlejningsbil. Men Skat har pga. den særlige situation dispenseret fra denne regel. Bilens fører skal dog kunne dokumentere overfor politiet, at vedkommende kører i en udenlandsk udlejningsbil i Danmark pga. et aflyst fly. Det kan ske ved fx at vise flybilletten til et aflyst fly.

 
Skat har givet tilladelsen efter adskillige desperate henvendelser fra rejsebureauer med strandede passagerer rundt omkring i Europa. Dispensationen gælder indtil lufthavnene åbner igen.

 

Det er dog Danmarks Rejsebureau Forenings vurdering, at hjemtransport til Danmark med udlejningsbil, såfremt den ikke på forhånd er sanktioneret af det involverede flyselskab, skal dækkes af kunden selv.

 

Skrevet af Henrik Baumgarten