Danske Mikkeler åbner ny ølbar og restaurant i USA, denne gang i Portland i Oregon. Her har bryggeriet Breakside Brewery også til huse med en række specialøl. Foto: Breakside Brewery.

Dansk bryggeri åbner endnu en ølbar i USA

Der kommer snart en lille dansk turistattraktion i staten Oregon på USA’s vestkyst. Det sker når bryggeriet Mikkeller åbner ny ølbar i USA, hvor det i forvejen er i fire storbyer.

Oregon – staten mellem Californien og Washington – er også kendt for sine mange mikrobryggerier; der er omkring 300 mikrobryggerier, de såkaldte craft breweries, her af ligger cirka 70 omkring Oregons største by, Portland.

Og netop Portland, der blandt andet har tilnavnet ”Beervana,” bliver stedet for næste skud på det anerkendte danske bryggeri Mikkeller’s ekspansion i USA.

Mikkeller er et mikrobryggeri grundlagt i København i 2006 af Kristian Keller og Mikkel Bjergsø. Siden den første åbning i USA i San Diego i det sydligste Californien i 2013 har Mikkeller også fået udskænkningssteder i Californiens to største byer, San Francisco og Los Angeles samt i New York.

Og nu er Portland i Oregon næste by i rækken. Den ene af Mikkellers grundlæggere, Mikkel Borg Bjergsø, har længe været betaget af Oregons kulinariske mekka og betragter åbningen i Portland som et naturligt skridt i udvidelsen af ​​ølselskabet:

“Placeringen i sig selv er fantastisk, og vi elsker byen og atmosfæren og har mange venner der. Udover det er Portlands mad- og ølscene fantastisk”, siger han til avisen The Oregonian.

Starter med pop up-bar
Staten på USA’s vestkyst byder på et bredt udvalg af noget af det bedste fra den gastronomiske verden, hvilket gør destinationen perfekt til også et kulinarisk eventyr – hertil kommer blandt andet statens storslåede natur.

Mikkeller, der regnes for en af tidens pionerer inden for ølbrygning i Danmark, åbner til at begynde med en pop-up ølbar i Portland den 1. juni. Mikkeller overtager lokalerne fra den lokale Oregon øl, Burnside Brewing, og åbner en pop-up-bar og -restaurant, mens de undersøger mulighederne for åbningen af en permanent Mikkellerbar, -restaurant og -bryggeri i byen.

Mikkeller er i Portland i samarbejde med den Portland-baserede restaurantgruppe Chefstable. De vil sammen drive baren indtil årets udgang, hvor der forhåbentlig vil være fundet en permanent løsning. Baren vil byde på et udvalg af mindst 23 Mikkeller-øltyper sammen med en menu med japanske nuddel- og risretter. De oprindelige lokaler vil gennemgå en renovering, og møblerne vil blive udskiftet med genbrugsmøbler i ægte Mikkeller-stil.

Mikkeller er i øvrigt også leverandør af kvalitetsøl til SAS’ business class på selskabets langruter.

Oregons turistmyndigheder, Travel Oregon, repræsenteres i Skandinavien af det danske repræsentationsfirma Atlantic Link.

Relaterede artikler:

Danske produkter flyver ind i luksussegmentet

Icelandair serverer særlig øl

Icelandair mister kendt profil