Karen Østerbye er stoppet som PR-ansvarlig for Icelandair i Skandinavien. Privatfoto.

Icelandair mister kendt profil

”Nu skal jeg finde det næste af verdens fedeste jobs,” siger Icelandairs PR-chef i Skandinavien, hvis job netop er blevet nedlagt.

55-årige Karen Østerbye fik for nylig opsagt sit job efter 17 år som skandinavisk PR-chef for Icelandair. Gennem hendes mange år hos Icelandair deltog hun i en lang række events i rejsebranchen når flyselskabet for eksempel skulle promovere nye ruter til blandt andet Nordamerika. I dag har Icelandair omkring 25 destinationer i USA og Canada – da Karen Østerbye begyndte havde det blot seks destinationer på den anden side af Atlanten.

”Det var ikke min beslutning at stoppe hos Icelandair – men verden er under forandring, sådan er det. Årene i Icelandair har givet mig de vildeste oplevelser og jeg har lært enormt meget,” siger Karen Østerbye til STANDBY.dk og tilføjer:

”Nu skal jeg i gang med at finde det næste af verdens fedeste jobs. Jeg vil gerne blive i rejsebranchen, hvor jeg har et kæmpe netværk og har det godt. Det var et tilfælde, at jeg havnede i branchen og nu vil jeg gerne bygge noget nyt op. Jeg har i hvert fald gennem årene lært meget af de ”skøre” islændinge.”

Karen Østerbye kom til Icelandair med en fortid på aviserne Aktuelt og Information. På Information var hun marketing koordinator og styrede Informations bogforlag med alt fra forfatterkontakt til manus og korrekturlæsning. Fra Information kom Karen Østerbye til den i dag ikke mere eksisterende avis Aktuelt, hvor hun var redaktionel projektleder.

3 år på rejse
Om skiftet fra aviserne til Icelandair siger hun: ”Jeg så en jobannonce fra Icelandair i Berlingske, der søgte en PR-koordinator.” Karen Østerbye har gennem sine mange år i flyselskabet gennemført over 100 presseture – primært til selve Island, men også til USA og Canada.

”I mine 17 år hos Icelandair har jeg nok samlet tilbragt tre år i Island eller på rejser for flyselskabet. Så Icelandair vil altid være en særlig del af mit liv og min familie,” siger Karen Østerbye.

Karen Østerbyes mange rejser gennem årene til Island og Nordamerika har også givet hende en lang række rejsefavoritter. Der er masser af steder og oplevelser i selve Island – men skal hun fremhæve tre Icelandair-destinationer i Nordamerika, bliver det disse:

Anchorage i Alaska minder mig meget om Islands hovedstad, Reykjavik – udover Anchorage er meget større og også har fantastiske naturoplevelser. Og borgerne i Alaska minder også meget om islændingene, siger Karen Østerbye og tilføjer:
Denver, hovedstaden i Colorado, er fantastisk som udgangspunkt til at stå på ski tæt på Rocky Mountains. Samtidig er Denver på mange måder en fed blanding af det rene wild west og så også en meget hip by.

”Der er også Portland, den største by i delstaten Oregon på USA’s vestkyst. Jeg er faldet fuldstændig for Portland med sin blanding af hippier med lilla hår og piercinger samt byens fokus på bæredygtighed,” siger Karen Østerbye.

Relaterede artikler:

Icelandair tilpasser sig i Danmark

Skandinavien har verdens mest brugbare pas

Forventer færre flypassagerer i år

x

Læs Også

Kendt luftfartsprofil lander nyt job

Med en fortid hos SAS, Emirates og senest det græske Star Alliance-medlem Aegean, har Henrik Lund fået nyt job som ansvarlig i Norden for leisuresalg hos Air Canada.

Nyt topjob til dansk hotelprofil

Efter lidt over et år i Cirkusbygningen og med cirka 25 år hos Radisson Blu og First Hotels, skifter Lisbeth Simonsen til den danske lavpriskæde Zleep og nyoprettet stilling som salgsdirektør.

Direktørrokade på hotelkæde

Københavnske Brøchner Hotels flytter direktøren for sit nuværende flagskib, Hotel SP34, til Carlsberg Byen, hvor kæden af boutiquehoteller åbner sit 6. og hidtil største hotel. Den nye direktør for SP34 er et kendt ansigt i hotelbranchen.

Kendt hotelprofil ny direktør på Crowne Plaza

Den nuværende direktør på det store 4-stjernede hotel i Ørestad får nyoprettet chefstilling i BC Hospitality Group. Hun afløses af kendt dansk brancheperson, der har haft topposter hos Hilton.

75 år med Flemming Juul

Flemming Juul – der siden 1995 har skrevet og redigeret Stand By – fylder lørdag 75 år. Den runde fødselsdag benytter han til at sige farvel og tak til læserne.

Hotelkæde klar med direktør

Danske Kølpin Hotels, ejet af den tidligere balletstjerne Alexander Kølpin, udnævner driftsdirektør for kædens foreløbig tre hoteller - herunder et af Københavns nye smarte boutiquehoteller.