Dansk charterselskab vil spare på brændstofregningen

thomas cook airlines flymotorer teknikFLYSELSKABER: Rolls-Royce har introduceret nyt værktøj, et ”Enhanced Performance Kit” til f.eks. motorerne på Thomas Cook Airlines’ A330-fly.

Rolls-Royce oplyser, at kit’et årligt vil genererer brændstofbesparelse på 1,1 pct. på brugte motorer, mens det for nye motorer er på 1,3 pct.

Optimistisk sat mener fabrikanten, at det vil betyde en årlig besparelse på en A330’er på ca. 185.000 dollars.

Nu skal en prøve vise, om løfterne holder stik, oplyser Thomas Cook Airlines. Kit’et er nu installeret på et af dets fly, der bruger ca. 85.000 liter fuel på en 12 timers flyvning – 42,500 liter pr. motor. En besparelse på 1,1 pct. svarer til ca. 470 liter.  Lige nu ligger fuelprisen pr. liter på ca. 7,75 kr. – altså en besparelse på ca. 3.500 DKR. pr. motor for en 12 timers flyvning, siger Kim Hansen, miljøchef i Thomas Cook Airlines Scandinavia.

Modifikationen går ud på at ændre forkanten af kompressorbladene. Lever kit’ene op forventningerne, er det tanken, at det skal sættes på alle A330-motorer i Nordens største charterflyselskab.