Dansk ferieboliggigant bliver endnu større

Novasol har overtaget AVACs feriehustilbud og indgået aftale om samarbejde på rekruttering, service og salg.

 

AVACs har ca. 700 feriehuse i Nederlandene og Centraleuropa. I alt har Novasol nu 28.700 feriehuse.

 

Efter overtagelsen af tyske ”Elch-Ferien” er dette den anden overtagelse i år, oplyser Bernd Muckenschnabel, bestyrelsesformand i Novasol.

 

Novasol og Dansommer udgør Novasol Gruppen med hovedkvarter i Hellerup. Gruppen har datterselskaber i ni europæiske lande, inklusiv 40 servicekontorer, og beskæftiger over 1.500 medarbejdere. Med 28.000 feriehuse i 21 europæiske lande er Novasol Gruppen største europæiske udbyder af feriehusudlejning. I 2009 havde Novasol Gruppen 1,3 mio. gæster. Novasol og Dansommer ejes af amerikanske Wyndham Worldwide.

 

Skrevet af redaktionen