Fra prisoverrækkelsen af Årets Førstehjælpspris fra Røde Kors. Fra venstre Anders Ladekarl, generalsekretær for Røde Kors i Danmark, Sofia Louise Larsen, projektassistent i BDP, Kamma Dal, projektleder i BDP, BDP’s direktør, Hanne Nehmar, samt Michael Gram Kirkegaard, vicedirektør hos privathospitalet Aleris-Hamlet. Foto: Peter Sørensen.

Dansk incomingbureau vinder Røde Kors-pris

Det københavnske kongres- og eventbureau BDP, der navnlig er store når det gælder krydstogtgæster i hovedstaden, vinder Røde Kors’ Førstehjælpspris.

Incomingbureauet BDP (Best Desitnation Partner), der tager sig af krydstogtgæster, men også kongres- og eventturister i København, vandt samme med dets datterselskab guidebureauet GVIDI, Førstehjælpsprisen 2019.

Awarden blev i år uddelt for syvende år i træk af dansk Røde Kors i samarbejde med privathospitalet Aleris-Hamlet.

BDP og GVIDI håndterer årligt omkring 125.000 krydstogtgæster i København – over ti procent af det samlede årlige antal cruisegæster i hovedstaden. Hertil kommer omkring 25.000 såkaldte MICE (Meetings, Incentives, Conferences og Events)-turister, der er i København i forbindelse med møder og events, oplyser BDP’s administrerende direktør, Hanne Nehmar, til STANDBY.dk

Det er blandt andet et krav for de cirka 100 guider hos GVIDI og de i alt 14 medarbejdere hos BDP, at de har og vedligeholder Røde Kors’ førstehjælpskursus. Kurset skal genopfriskes hvert andet år.

”Det er heldigvis mest småskader, vi hjælper vores gæster med – fra for eksempel et skabet knæ til en forvreden ankel,” siger Hanne Nehmar og tilføjer:

”Det er også et godt argument overfor vores eksisterende samt nye kunder, at vores medarbejdere har gennemført og bestået førstehjælpskurset fra Røde Kors. Vi håber vores indsats på dette område inspirerer kolleger og konkurrenter fra andre incomingbureauer til at sørge for, at også deres medarbejdere har et førstehjælpskuresus.”

BDP og guiderne i GVIDI kan bruge deres færdigheder indenfor førstehjælp når de guider krydstogt- og MICE-gæster rundt i Københavns samt for eksempel sørger for at de kommer til og fra krydstogtskibene i Københavns Havn og Københavns Lufthavn.

Tager førstehjælp meget alvorligt
”BDP og GVIDI tager det meget alvorligt, at de er en arbejdsplads med ansvaret for et stort antal mennesker, hvor der er en vis risiko for ulykker når de færdes rundt med turisterne. BDP og GVIDI sørger ikke blot for at alle medarbejdere får et førstehjælpskursus ved ansættelsen, men de også for, at kurset genopfriskes hvert andet år,” siger Michael Gram Kirkegaard, vicedirektør for Aleris-Hamlet i pressemeddelelse fra Dansk Røde Kors.

Nogle bureauer prioriterer ikke førstehjælp
Det er obligatorisk i BDP og GVIDI at medarbejderne har et opdateret førstehjælpsbevis. De går gerne i front for at dette prioriteres højere i turistbranchen, men BDP og GVIDI kan se, at nogle af deres guider kommer fra andre bureauer, hvor de ikke har fået et førstehjælpskursus, oplyser Røde Kors.

BDP’s direktør, Hanne Nehmar, siger i pressemeddelelse i forbindelse med modtagelsen af prisen fra Røde Kors:

“BDP og GVIDI er beærede over at modtage denne pris. Det er vigtigt for os, at vores gæster kan føle sig sikre – derfor bør førstehjælp være standard når der for eksempel uddannes nye guider. Vi håber at fokus på Førstehjælpsprisen kan inspirere flere incoming- og guidebureaer til at øge fokus på deres gæsters sikkerhed,” siger Hanne Nehmar og tilføjer:

”Alle vores medarbejdere har et førstehjælpskursus, som burde være obligatorisk i branchen. Det vil vi gerne gå i front for.”

Mange kan ikke førstehjælp
Hver femte dansker har aldrig taget et førstehjælpskursus, viser en undersøgelse fra Røde Kors. Dermed kan de for eksempel ikke hjælpe ved akut hjertestop som årligt rammer cirka 4.000 danskere, oplyser Røde Kors.

De øvrige nominerede virksomheder til Førstehjælpsprisen 2019 var Nationalpark Thy, som har opsat to hjertestartere, og hvor de over 100 frivillige alle har lært førstehjælp – samt Dagtilbud Skanderborg By, hvor alle pædagogerne i de syv daginstitutioner har et opdateret førstehjælpsbevis.

Relaterede artikler:

Dansk incomingbureau kandidat til Røde Kors-pris

Tivoli fejrede mere plads til møder og events

De vandt årets danske Møde & Event Awards