Danske ProCon Solution har fået endnu en kunde til software-løsninger, denne gang et stort rejsebureau i Burma. Arkivfoto.

Dansk softwarefirma får stor kontrakt i Burma

Den danske softwarevirksomhed ProCon Solution fortsætter global vækst og lander aftale med stort rejsebureau i Burma. ProCon får snart nyt hovedkontor i Danmark.

ProCon har netop underskrevet femårig samarbejdsaftale om levering og implementering af virksomhedens ProTAS-system, til et af Burmas største rejsebureauer, Oway Travel. Bureauet har over 300 medarbejdere på kontorer i Burma og Filippinerne.
ProCon har forud for at kontrakten kom på plads med Oway Travel besøgt rejsebureauet i Burma for at være sikker på, at det fik de rigtige værktøjer fra det danske firma.

ProTAS kvalitetssikrer, automatiserer og effektiviserer mid- og back-office processer for at generere et workflow, der skaber værdi for rejsebureauerne og deres kunder, oplyser ProCon.

Med ProTAS kan det burmesiske rejsebureau erstatte nogle af sine nuværende interne IT-systemer med en fuldt integreret back-office løsning. Den danske virksomhed har speciale i teknologiske mid- og back-office pakker til rejsebranchen, primært rejsebureauer. ProCon har foreløbig leveret IT-løsninger til rejsebureauer i over 25 lande.

”Aftalen med Oway Travel øger vores voksende globale tilstedeværelse. Burma er en spændende ny forretningsmulighed på det asiatiske marked. Med eksisterende kunder i Singapore og Filippinerne har ProCon ambition om at øge tilstedeværelsen i Sydøstasien. Aftalen med Oway Travel er vigtig for os og kan hjælpe med at sparke døren yderligere op til det asiatiske vækstmarked,” siger Jesper Just, ProCons administrerende direktør.

ProCon har det seneste år etableret sig på flere europæiske markeder, og fortsætter med at styrke sin europæiske position med et udvidet partnerskab med flere internationale erhvervsrejsebureauer.
Således er ProCons systemløsning de sidste 12 måneder rullet ud på nye østeuropæiske markeder som Polen, Tjekkiet og Ungarn ligesom Spanien og Italien er blevet tilføjet.

Nyt hovedkontor i Danmark
ProCon Solution flytter i øvrigt næste måned sit hovedkontor fra Albertslund til Glostrup – det sker for at skaffe mere plads til kommende medarbejdere. ProCon har i dag tæt på 20 ansatte i Danmark.

Dina Hsu fra ProCons product- og marketingafdeling oplyser til STANDBY.dk, at hovedparten – mere end 96 procent – af firmaets omsætning ligger udenfor Danmark med Europa, Asien, Mellemøsten og Sydafrika som nogle af ProCons primære markeder.

Relaterede artikler:

Ny rejseteknik samles på samme platform

SMV’er har fået mere fokus på rejseudgifter

Forretningsrejser bookes automatisk i fremtiden

x

Læs Også

Ny rejseteknologi giver mange udfordringer

Travel managers er ”positivt skeptiske” overfor flyselskabernes New Distribution Capability-program, der vil berøre hele rejsebranchen, siger den danske formand for IATA’s NDC-gruppe af europæiske travel managers.

Firmarejsende utrygge ved data-sikkerhed

2 ud af 3 er bekymret for data-sikkerhed når de er på forretningsrejse, siger ny undersøgelse fra erhvervsrejsebureauet CWT.

Amadeus udvider i hotelbranchen

Reservationssystemet Amadeus vil bruge 9,2 milliarder kroner på at forstærke sig på hotelområdet med køb af teknologivirksomheden TravelClick.

Distributionssystem styrker sit NDC-team

Sabre – et af de 3 globale GDS-systemer – tanker også markante samarbejdspartnere for at stå stærkere i forbindelse med IATA’s New Distribution Capability-program.

Travelport kan hjælpe med flyselskabers ekstraafgifter

Travelport med reservationssystemerne Galileo og Worldspan kan senere i år gøre det muligt for kunder blandt rejsebureauer og firmakunder at booke for eksempel Lufthansa uden at betale ekstra fee.

Norwegian øger samarbejde med Amadeus

For at tiltrække flere passagerer til sit voksende antal langruter har Norwegian fornyet sin aftale med distributionssystemet Amadeus.