”The Amazing Race – Scandinavia,” det populære tv-show, hvor deltagerne rejser jorden rundt og løser opgaver på kortest tid mulig, fik sidste weekend en pendant i den danske rejsebranche.
Det var IATA Comet klubbens medlemmer der havde mulighed for at deltage i hæsblæsende konkurrence, arrangeret af klubbens rejseudvalg.
Da de 18 deltagende Cometer i mandags kom retur til København, havde de været igennem tre nordiske hovedstæder og rejst med højhastighedstog, sporvogne, bus, undergrund, taxa, fly og færge.
Konkurrencen blev mulig ved hjælp fra: Finnair, Silja Line, Scandic Hotels, Visit Stockholm og Visit Helsinki
På billedet er turens deltagere kommet til Helsinki.
Læs mere om IATA Comet Klubben på: iatacomet.dk