A&O Hostel i København. PR-foto.

Danske hostels har kædens laveste CO₂ aftryk

Af de 46 europæiske hostels i den tyske kæde A&O Hostels har de to i København de laveste CO₂-udledninger pr. overnatning blandt kædens hostels. A&O er repræsenteret i 32 byer i 10 lande.

Tallene fremgår af en ny bæredygtighedsrapport for 2025, som fremhæver hostelkædens seneste resultater og initiativer inden for miljømæssig og social bæredygtighed.

I en pressemeddelelse skriver A&O Hostels, at kæden har reduceret CO₂-udledningen pr. overnatning med 1,9 procent til 3,58 kg. 43 af virksomhedens 46 hostels er indrettet i eksisterende bygninger, hvilket er en central del af A&O’s strategi om at begrænse ressourceforbruget i forbindelse med etableringen af nye overnatningssteder.

I alt har A&O’s foreløbig 46 hostels i 32 byer i 10 europæiske lande cirka 31.600 senge. Det gør kæden til Europas største hostelkæde, oplyses det. A&O Hostels ejes af den amerikanske ejendomsinvestor TPG Real Estate.

Kæden driver A&O Hostel København Nørrebro med 270 værelser samt A&O Hostel København Sydhavn med 270 værelser. Samlet har kæden 1.300 senge i København.

A&O oplyser også, at man sidste år havde en stigning i sin CO₂-udledning på 3,1 procent som følge af åbningen af flere nye lokationer i 2025.

A&O vil åbne Europas største hostel i Berlin
I starten af næste år åbner A&O Hostels Europas største hostel med 2.500 senge fordelt på 610 værelser i forskellige størrelser i det centrale Berlin.

Det kommer til at ligge i Rudi-Dutschke-Straße i det tidligere Østberlin, tæt på den berømte Checkpoint Charlie, et af de mest kendte overgangssteder mellem det tidligere adskilte Vest- og Østberlin. Checkpoint Charlie har cirka fire millioner besøgende om året.

Det store hostel i den tyske hovedstads Kreuzberg-distrikt får 2.500 senge fordelt på 610 værelser i forskellige størrelser.

I 2024 havde de dengang 44 A&O-hostels i 29 europæiske byer i alt 2,8 millioner gæster, som stod for 6,6 millioner overnatninger.

 

Relaterede artikler:

2.500 senge: Berlin får Europas største hostel

A&O Hostels vil udvide for milliardbeløb

Danhostel med ny strategi: Vi er ikke sure sokker og sovesale