Danskere strømmer til Portugal

Lissabon.

TURISME: Antallet af danske overnatninger i Portugal steg med næsten 20 procent sidste år.

Danske turister rejser til Portugal som aldrig før. Antallet af danske overnatninger i landet steg i 2016 med 19,4 procent i forhold til året før, og i de første to måneder af 2017 har der ligeledes været en pæn stigning i antallet af danske overnatninger på ni procent.

”Vi oplever en enorm efterspørgsel på Portugal for tiden. Det er specielt Lissabon og Porto, der trækker, men der er også stor vækst til Madeira og Algarve,” siger Stig Sommerfeldt Kaspersen fra Portugals Turistbureau til standby.dk.

I alt besøgte 116.000 danskere Portugal sidste år. Det er en vækst på 38 procent i forhold til for fem år siden, hvor finanskrisen fortsat lagde en dæmper på rejseaktiviteten. De danske turister bliver i gennemsnit en uge i Portugal.

Ny rute til Porto Santo

En væsentlig medvirkende faktor til væksten sidste år er en ny vinterrute med Primo Tours fra Billund til ferieøen Porto Santo, der ligger lidt nordøst for Madeira, fortæller Stig Sommerfeldt Kaspersen. Han peger desuden på, at uro og usikkerhed i Tyrkiet og Nordafrika formentlig har fået flere turister til at vælge Portugal som rejsemål i stedet.

Både TAP Portugal, Norwegian, SAS, Primera Air og Ryanair flyver direkte fra Danmark til forskellige destinationer i Portugal.

Turismen er generelt i fremgang i Portugal. Sidste år havde Portugals hoteller i alt 19 millioner gæster – en vækst på næsten 10 procent i forhold til året før. 11 millioner af gæsterne kom fra udlandet.

x

Læs Også

Pristjek viser billige afbudsrejser de kommende uger

Rejserne fra Danmark og sydpå er i de kommende uger de billigste nogensinde, viser pristjek fra prissammenligningssiden Travelmarket.dk

Aalborg får ny charterrute til Madeira

Fra februar til maj næste år er Bravo Tours klar med sæsonrute med i alt 12 flyvninger fra Aalborg Lufthavn til Cristiano Ronaldos fødeø.

Eiffel Tårnet skal terrorsikres

Til en pris af 140 millioner kroner er Paris i gang med at opføre kraftige barrierer og skudsikkert glas ved det berømte tårn – ændringerne er klar næste måned.

Ny turistskat vil koste arbejdspladser

Det vil koste New Zealand cirka 450 millioner kroner i tabte årlige turistindtægter, hvis landet indfører en turistskat, advarer IATA. Skatten skal dog ikke gælde alle udenlandske turister.

Emirat fastholder fokus på turistvækst

Emiratet Ras Al Khaimah tæt på Dubai har øget sin opmærksomhed mod turister fra Europa – det har fået antallet af europæiske ankomster i år til at stige 28 procent i forhold til sidste år.

Mauritius forventer stor skandinavisk vækst

Mens der i disse år er cirka 30.000 nordiske ankomster til Mauritius, håber østaten i Det indiske Ocean på en markant stigning.