Danskerne vil til USA til sommer

Det er dobbelt så mange som sidste år, viser en undersøgelse fra Hotels.com. Afstand og budget skræmmer ikke danskerne, lyder forklaringen.  

USA er det mest populære udenlandske feriemål blandt de ca. 1,3 million danskere. Næstefter Danmark med 17%, ligger USA med 9,2%. Til sammenligning var det kun 5%, der rejste til USA sidste sommer ifølge tidligere undersøgelse fra Hotels.com.  

Cia Pirttinen, der er marketingchef hos Hotels.com, er ikke overrasket over udviklingen:

”Vi mærker også en øget interesse for USA. Danskerne søger stadigt mere på amerikanske destinationer. Det ser vi igen og igen på vores månedlige Hotlist, der viser, hvilke destinationer danskerne har søgt på sammenlignet med samme måned sidste år. Samtidig ser det ud til, at danskerne ikke lader sig skræmme af hverken afstand eller feriebudget.” 

Ud over USA hitter de traditionelt populære feriemål stadig blandt danskerne. 8,5% har allerede planlagt, at rejse til Spanien, mens knap 100.000 (7%) drager mod Grækenland. Italien og naboerne i Sverige kan også se frem til besøg fra danskerne. Her har mere end 83.000 (6%) planlagt at tage hen.

Skrevet af Flemming Juul