Afstemning hos Tysk Turist Information viser de 100 mest populære rejsemål blandt: Oplevelser, Forlystelses- og Dyreparker, Museer, Julemarkeder, Naturoplevelser samt Borge og Slotte.
Over 14.000 udenlandske besøgende har i årets første halvår på det nationale turistråd Tysk Turist Informations hjemmeside stemt på deres favoritattraktioner i Tyskland.
På førstepladsen er for fjerde gang i træk Hamborgs Miniature Wunderland, en kæmpestor miniatureverden med verdens største modeljernbane. Miniature Wunderland har under normale rejseår omkring 20 millioner årlige besøgende.
På anden- og tredjeplads kom forlystelsesparken Europa-Park ved byen Rust og Neuschwanstein Slot i Bayern. Europa Park er Tysklands største forlystelsespark med rutsjebaner, karruseller, badeland, seks tema-hoteller og så videre. Neuschwanstein Slot lod Ludwig II bygge efter en model af en historisk ridderborg. Slottet stod færdig i 1869, og er opført på en klippe og med Alperne i baggrunden.
Bo Schou Lauridsen, chef for Tysk Turist Information i blandt andet Danmark, siger i en pressemeddelelse: ”Afstemningen viser et autentisk billede af de tyske rejsemål, der er særlig populære, det er et kvalitetsstempel, som vil blive brugt internationalt som markedsføring.”
Opdelt i flere kategorier
De 100 bedste oplevelser og rejsemål i Tyskland for 2021 er opdelt i kategorierne: Byer, Oplevelsesturisme, Forlystelses- og Dyreparker, Museer, Julemarkeder, Bedste Naturoplevelser, Nationalparker samt Borge og Slotte.
Top fem over de Bedste Byer, ifølge undersøgelsen, er Rothenburg ob der Tauber i Bayern, Dresden, Berlin, München og Hamborg.
I kategorien Bedste Oplevelsesverdener topper Miniature Wonderland Hamburg fulgt af Erlebniswelt Haus Meissen, Termiske bade Erding, Karls eventyrlandsby Röverhagen og Autostadt Wolfsburg.
Inden for Forlystelses- og Dyreparker topper Europa-Park Rust. Herefter kommer Phantasialand Brühl, Freizeitpark Ravensburger Spieleland, Legoland Deutschland Resort Günzburg og som nummer fem Münchner Tierpark Hellabrunn.
Julemarkeder og naturoplevelser
Med på listen er også Julemarkeder, her er de fem med den bedste placering, ifølge afstemningen: Reiterlesmarkt, Rothenburg ob der Tauber, Christkindlesmarkt Nürnberg, Christkindlesmarkt München, Julemarked, Rotenburg a.d. Fulda og Julemarked Charlottenburg Schloss ved Berlin.
Kategorien Bedste naturoplevelser har Øen Rügen som nummer et, fulgt af Bodensee med øen Manau og Reichenau Klosterinsel, Moseltal, Zugspitze, det højeste bjerg i Tyskland, samt Øen Sylt/Sild.
I kategorien Nationalparker kom Schwarzwald Nationalpark ind som nummer et, fulgt af Berchtesgaden Nationalpark, Saksisk Schweiz Nationalpark, Harz Nationalpark og Eifel Nationalpark.
Slotte og paladser-kategorien toppes af Neuschwanstein Slot, Heidelberg Slot, Eltz Slot, Paladser og parker i Potsdam og Berlin samt Reichsburg Cochem.
Relaterede artikler:
Kombinerede workshops samlede rejsebranchen