De vandt Danish Travel Awards 2016

Vinderne af Danish Travel Awards 2016. Klik på fotoet for at se det i stort format. Foto: Michael Stub.

Vinderne af Danish Travel Awards 2016. Klik på fotoet for at se det i stort format. Foto: Michael Stub.

Mange beholdt deres Danish Travel Award fra sidste år, da der her til aften blev uddelt 19 priser ved gallaarrangementet i Cirkusbygningen. Der var tre nye priser på programmet.

Over 300 indbudte fra den danske rejsebranche var her i aftes til årets største pris- og mingel-aften.

Det skete da Stand By for 22. år i træk arrangerede Danish Travel Awards – i år med uddeling af 19 priser. Største vinder blev SAS, der landede alle fire priser indenfor luftfart.

Vinderne af Danish Travel Awards findes gennem analyseinstituttet A&B Analyse. A&B spørger sit ”Danmarkspanel”, og her svarede 1.240. De udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen, fordelt på alder, uddannelse, indtægt, bopæl osv.

Ligeledes har A&B sendt spørgeskemaet med årets kandidater til modtagerne af standby.dk’s nyhedsbrev – her besvarede 840 fra rejsebranchen skemaet.

Her er vinderne af Danish Travel Awards 2016 (med sidste års vinder i parentes):

Bedste Biludlejningsselskab: Avis foran Hertz og Europcar (Avis) (valgt af rejsebranchen)

Bedste Passagerrederi med trafik fra udlandet til Danmark: DFDS foran Scandlines og Stena Line (DFDS) (her stemmer kun forbrugerne)

Bedste krydstogtsrederi med skibe til under 1.000 passagerer: Hurtigruten foran Crystal Cruises og Silversea Cruises (Hurtigruten) (vælges ligeligt med stemmer fra forbrugerne og rejsebranchen)

Bedste Krydstogtrederi med skibe til over 1.000 gæster: Royal Caribbean foran Norwegian Cruise Line og Celebity Cruises. (Royal Caribbean) (vælges ligeligt med stemmer fra forbrugerne og rejsebranchen):

Bedste Indenrigsflyselskab: SAS foran Norwegian, Alsie Express og Danish Air Transport

Bedste Charterflyselskab: SAS foran Norwegian og Thomas Cook Airlines. (SAS) (vælges ligeligt med stemmer fra forbrugerne og rejsebranchen)

Bedste Europæiske Flyselskab: SAS foran Norwegian og Lufthansa (SAS) (vælges ligeligt med stemmer fra forbrugerne og rejsebranchen)

Bedste Oversøiske flyselskab: SAS foran Emirates og Singapore Airlines (SAS) (vælges ligeligt med stemmer fra forbrugerne og rejsebranchen)

Bedste Business Eventbureau: Kuoni foran Copenhagen Event Company og DMC (ny kategori, her stemte kun rejsebranchen)

Bedste Meetings og Group Travel: Nyhavn Rejser Groups, Events og Incentives foran CWT Meetings og Events og American Express Meetings og Events (ny kategori, valgt af rejsebranchen)

Bedste Charterarrangør: Star Tour foran Spies og Bravo Tours (Spies) (valgt af forbrugerne)

Bedste Ferierejsebureau: FDM Travel foran Albatros Travel og Kilroy (FDM Travel) (valgt af forbrugerne)

Bedste forretningsrejsebureau: CWT foran BCD Travel og American Express Global Business Travel (CWT) (valgt af rejsebranchen)

Bedste Hotel i Hovedstadsområdet: AC by Marriott Hotel Bella Sky Copenhagen foran Hotel Axel Guldsmeden og Tivoli Hotel & Congress Center (kategorien var ikke med i denne formulering sidste år – valgt af rejsebranchen)

Bedste Hotel udenfor Hovedstadsområdet: Radisson Blu Scandinavia Aarhus foran Hotel Vejlefjord og Ruths Hotel Skagen (kategorien var ikke med sidste år – valgt af rejsebranchen)

Bedste Hotelkæde: Arp-Hansen foran Guldsmeden Hotels og Radisson Blu (kategorien var ikke med sidste år – valgt af rejsebranchen)

Bedste Udenlandske Turistbureau i Danmark: Spanien foran Tyskland og Norge (Tyskland) (valgt af rejsebranchen)

Bedste Rejseland i Europa: Spanien foran Italien og Grækenland (Italien) (vælges ligeligt med stemmer fra forbrugerne og rejsebranchen)

Bedste Rejseland udenfor Europa: USA foran Thailand og Australien (USA) (vælges ligeligt med stemmer fra forbrugerne og rejsebranchen)

Tak til sponsorerne

Uden sponsorer ingen Danish Travel Award – sponsorerne i år var: Avis Biludlejning, Billund Lufthavn, Cirkusbygningen, Conference Care, Falck Global Assistance, Melia Hotels International, Travelport og Trippus Event Solutions