Delta skærer 2.000 jobs

Desuden vil selskabet, som ikke kunne komme overens med Northwest Airlines om en fusion på grund af strandede pilot-forhandlinger, tilbyde frivillige pensionsordninger og fratrædelsesgodtgørelse til sine 30.000 ansatte.

”Hvis det bliver nødvendigt vil vi skære endnu dybere”, siger Deltas CFO Ed Bastian ved en JP Morgan investor konference. Kort efter steg Delta-aktien 8% på New Yorks børs.

Delta oplyste også, at man vil skære ned på indenrigsflyvningen og reducere indenrigskapaciteten med yderligere 5% til august, så den samlede reduktion for året bliver 10%. Det betyder, at mellem 15 og 20 større fly og 20-25 kortdistancefly tages midlertidigt ud af drift.

Også Northwest overvejer ændringer i kapaciteten, men har endnu ikke sat antal på, mens United Airlines vil reducere sin flåde med 4% i år især på grund af de stigende brændstofpriser. Det betyder ifølge selskabets CEO Glenn Tilton, at man tager 15-20 ældre mindre brændstofbesparendse fly ud af drift. Selskabet råder over 460 fly.

Skrevet af