Delta træder ud af samarbejde

Boeing 757-200 DeltaDelta Air Lines har besluttet sig for at trække sig ud af branchesamarbejdet Airlines for America (A4A), hvilket kan gøre det sværere for de amerikanske flyselskaber af lobby med fælles front i Washington.

Delta siger om udmeldelsen, at de fem millioner dollar, Delta årligt betaler i kontingent til A4A gør bedre gavn ved at blive investeret i ansatte og produkter, der kan forbedre oplevelsen ved at flyve med Delta og til at støtte en bedre direkte kommunikation med Washington.

Branchekilder er af den opfattelse, at Delta Air Lines, der har været bannerfører for kampen mod den stigende konkurrence fra de store mellemøstlige flyselskaber, ikke har fået tilstrækkelig opbakning fra de øvrige medlemmer af A4A, hvor kun American og United Airlines har støttet kritikken, mens de øvrige flyselskaber har holdt sig tilbage. Kampagnen har heller ikke fået støtte fra forbrugerorganisationerne.