STANDBY.DK Nyt om rejser
Ejvind Olesen
WEEKENDKLUMME: Det var svært for analytikere og kommentatorer, at finde den rigtige betegnelse for SAS-resultatet i tredje kvartal. Især hvis man egentlig ikke synes, det er godt nok, men det alligevel er bedre end ventet – og aktionærerne jubler!
Af Ejvind Olesen
Det var landbrugets daværende første mand, H.O.A. Kjeldsen, som efter en god sommer for kornet, ikke rigtig kunne finde noget at klage over og derfor, da han skulle beskrive høsten, sagde: ”Den skuffer os til den gode side”.
Samme rammende karakteristik kunne både SAS-chefer og analytikere have brugt forleden, da SAS kom ud med et større overskud end ventet, men fortsat har et minus at indhente i sidste kvartal, men alligevel fastholder forventninger til et plus for hele året.
”Et godt resultat, men langt fra godt nok,” var gennemgående udsagn fra præsident Rickard Gustafson og koncerndirektør Flemming Jensen. Samtidig har de udenad lært sætningerne om den fortsat hårde konkurrence og pres på billetpriserne. Samt planen om yderligere effektivisering og en endnu bedre udnyttelse af fly og personale, hvis det overhovedet er muligt.
Aktionærerne troede på ledelsen og handlede aktien op med ikke mindre end 12 procent. Ganske vist fra et lavt niveau, men 12 procent er dog 12 procent og blev dagens suverænt højeste på Børsen. I går var det mere behersket, men alligevel med et plus på en enkelt procent.
Tilbage sidder så de mange ansatte og interesserede og spørger, hvad det egentlig er der sker? Man kan ikke just beskylde SAS for til daglig at boble med nyheder til offentligheden. Det bliver mere og mere et spørgsmål om tro på den nuværende ledelse. Og så få en form for status fire gange om året.
Jeg håber ikke, at den gruppe som i en stabsfunktion er nedsat og nøje skal følge besparelser, er svenskere (det er de nok), som er uddannet i at skære al fryns væk. Det kan nu meget let blive surt at være ansat i SAS. I modsætning til hvad det var en gang. Vi kan vel godt indrømme, at SAS ansatte har været forkælede i forhold til så mange andre virksomheder i Skandinavien, men derfra og til at gå på vand og brød er næppe løsningen. Vi skulle gerne have både smil og service ud i alle led tilbage til selskabet, selv om der bliver færre ansatte.
Og så skal man være varsom med skræmmeeksempler, når man ser O’Leary, Ryanairs højt råbende chef, varsle yderlige prisfald i billetpriserne på op mod en halv snes procent. Han har netop skåret voldsomt ned i vinterens afgange fra Danmark, har bestilt (og nok heller ikke mere) et bundt af nye fly for milliarder og tilføjet, at nu skal priserne ned samtidig med, at man går efter business trafikken.
Den, der råber højst, behøver ikke at få ret, og indtil videre har Ryanair ingen langruter. Samtidig melder Lufthansa ud, at priserne vil blive sat op fra vinterfartplanen, og det samme budskab kan meget vel komme fra Norwegian. I hvert fald hvis markedet med et mindre udbud af afgange, tillader det. Det håber SAS også på.
Der er ingen grund til for SAS-ansatte at hvile på laurbærerne. Det bliver et tyndt leje. De kan nøjes med at være lidt skuffede til den gode side. Og det kan analytikere og mine kolleger passende også være.
God weekend.
