DSBs tidsplan i fare for at skride

Arrivas klage bygger især på, at man ikke mener, DSB har afsat tilstrækkelig mange tog til at løse opgaven og derfor er kommet med en urealistisk lav pris. Klagerne fra SJ går især på, at DSB modtager statsstøtte – ikke til driften af Kystbanen, men til andre strækninger, som ikke har været i EU-udbud og på denne basis har været i stand til at komme med urealistisk lave tilbud på driften af Kystbanen.

Klagesagerne behandles mandag i Klagenævnet for Udbud, som vurderer om der er tilstrækkeligt med substans i klagerne til, at de kan få opsættende virkning på indgåelse af kontrakten. I første omgang har klagerne ført til, at Trafikstyrelsen og Skånetrafikken venter med at underskrive kontrakten – i hvert fald til man har fået kendelsen fra Klagenævnet for Udbud.

I følge borsen.dk kan en yderligere udskydelse af kontraktunderskriften få til resultat, at hele tidsplanen for togtrafikken på begge sider af Øresund vil skride.

Skrevet af