(DK) Contract Manager B2B, Unique North

Vil du være med på en spændende rejse med Unique North sammen med et unikt team af kompetente, dedikerede og energiske kolleger, som køber & sælger unikke rejseoplevelser til Norden – så har du nu muligheden for at blive vores nye Contract Manager.

Omkring Unique North A/S
Unique North A/S arrangerer pakkerejser i hele Norden for grupper og individuelle rejsende fra hele verden på B2B basis. Rejserne spænder bredt fra midnatssol og nordlys til UNESCO world heritage sites og ishoteller. Med kontorer i Aarhus, København og Berlin er vi nu en af Nordens førende incoming rejsearrangører.
Vi betragter os selv som en dynamisk og innovativ virksomhed med kort vej fra tanke til handling konstant på jagt efter måder at forbedre vores rejser sammen med vores kunder og leverandører. Vi er forandringsvillige og har en varieret hverdag med en uformel tone.

Din profil
Du er en erfaren indkøber med et godt netværk inden for den nordiske rejse- og turistbranche. Du har god kundskab om de produkter som virksomheden bruger i sammensætningen af pakkerrejser i Norden. Pakkerejser der både er tilrettelagt for grupper og individuelle rejser og som indeholder både vinter og sommer produkter. Konkret er der tale om forhandling af de bedst mulige vilkår med vores leverandører som eksempelvis er hoteller, rederier og busselskaber. Har du desuden erfaring med indkøb af vinteraktiviteter er det en fordel.  

Som person er du professionel, entusiastisk, udadvendt, opsøgende og tillidvækkende. Du er pligtopfyldende med en løsningsorienteret tankegang og er nysgerrig af natur med viljen til at lære og evnen til at tænke selvstændigt og tage egne initiativer.

Du mestrer Officepakken, og kendskab til Navision er en fordel. Ellers er du en teamplayer og har en ærlig og fleksibel tilgang til opgaver. Sidst men ikke mindst taler og skriver du flydende dansk og engelsk.

Omkring jobbet

Du kommer til at indgå i vores unikke team, og du vil få base i vores kontor i enten Aarhus eller København. Der må forventes en del rejseaktivitet i de lande hvor vores leverandører opererer fra. Deltagelse i indkøbsmesser vil ligeledes være en naturlig del af jobbet, hvorfor det også forventes at du har kørekort. En vigtig del af jobbet er ligeledes at sparre med vores kolleger om hvilke leverandører vi skal vælge / søge efter i vores konstante tilstræbelser for at gøre vores kunder tilfredse.

Vi tilbyder
Stillingen som Contract Manager, er en nyoprettet stilling grundet øget aktivitet, som vil køre sideløbende med vores nuværende Contract Manager. Stillingen er i udgangspunktet en fuldtidsstilling, men for den rette kandidat har vi mulighed for at være fleksible på dette område. Løn efter kvalifikationer (inkl. pensionsordning og sundhedsforsikring).

Opstart snarest mulig og efter nærmere aftale.

Kontakt og ansøgning
Synes du det lyder interessant? Send din ansøgning til viceadm. direktør Peter Møller Laursen på e-mail: pml@uniquenorth.com snarest muligt. Alle ansøgninger behandles løbende og fortroligt.

Yderligere oplysninger kan fås på www.uniquenorth.com eller ved henvendelse på tlf. +45 30 56 40 59

 
Praktisk information
Oprettet: 11-02-2019
Udløber: 13-03-2019
Kviknummer: 329958575
Jobtype: Fuldtid
Arbejdsområde: Ledelse/Management, Rejse/Turisme
Stillingsbetegnelse: Kontraktchef
 
Erfaringer – I højere grad: Microsoft Office, bruger, Navision Financials, Funktion – Indkøb
Sprog: Dansk og engelsk, læse og tale
 
 
Udløber: 28.02.2019