(DK) Drømmejob i Drømmerejser

Drømmerejser blev etableret marts 2021, og vi er et rejsebureau i rivende udvikling. Derfor mangler vi en knalddygtig back-end medarbejder med flair for kundeservice, og som også kan træde til med salg af rejser. Vi er et stærkt team på 5 ansatte fordelt på vores hyggelige rejsebutikker i Hornbæk og på Frederiksberg.

Drømmerejser udbyder kvalitetsrejser til store dele af verden med fokus på den personlig service samt en kompetent og uformel kontakt med vores kunder.

Om jobbet og dig

Vi søger en dedikeret kollega til back-end og administration af rejsedokumenter, leverandørkontakt, support til vores dygtige sælgere og opfølgende kontakt med vores kunder ifm. deres rejse. Vi hjælper hinanden, hvor der er brug for det, så du skal være en teamplayer, der samtidig skal kunne arbejde selvstændigt, og kunne lide at have travlt og blive begejstret når tingene lykkes.
Du skal være struktureret, detaljeorienteret og besidde gode mundtlige såvel som skriftlige færdigheder på dansk og engelsk.

Vi er et lille team, og jobbet er derfor meget varieret. Amadeus kendskab er nødvendigt, resten lærer vi dig.

Hvad kan du forvente dig af os? Vi er et super team med masser af iværksætterånd og en meget høj grad af frihed i jobbet, det skal du selvfølgelig kunne trives med. Du får primær arbejdsplads på Frederiksberg.

Hos os er der ikke langt fra tanke til handling, og har du en god ide prøver vi den af. Vi søger som udgangspunkt en fuldtidsmedarbejder, men er du den helt rigtige, er 30-32 timer også fint.

Mere om drømmejobbet?

Vil du vide mere om drømmejobbet, kan du kontakte June Nielsen på telefon 3315 0077 eller june@drommerejser.dk eller send din ansøgning og CV til june@drommerejser.dk

Vi glæder os til at høre fra dig
Ida, Lise, Rajan, Brian og June

Udløber: 01.08.2024