Dubai søsætter nu et nyt miljøinitiativ overfor emiratets hotelbranche. Arkivfoto: Dubai Tourism.

Dubai vil give hoteller bæredygtighedsstempel

Emiratets hoteller kan nu erhverve et bæredygtighedsstempel i guld, sølv eller bronze. Der arbejdes med områder som at spare på vand og energi, reducere affald og træne hotelpersonale.

Bag det nye initiativ ”Dubai Sustainable Tourism Stamp” til hoteller og overnatningssteder i emiratet, der opfylder de højeste bæredygtighedsstandarder, står DET (Dubai’s Department of Economy and Tourism)

Tiltaget skal anerkende hoteller og overnatningssteder der i størst mulig grad opfylder DET’s 19 bæredygtighedstiltag, hedder det i en pressemeddelelse. Initiativet er del af Dubais arbejde med at styrke sin position som en af verdens førende destinationer når det gælder bæredygtighed.

Kriterierne for Dubai Sustainable Tourism Stamp er udarbejdet i samarbejde med emiratets hospitality-branche ligesom det er en del af projektet omkring at gøre emiraterne miljøneutralt, samlet i tiltaget UAE’s NetZero 2050.

Hoteller kan modtage Dubai Sustainable Tourism Stamp, hvis de opfylder krav til bæredygtighed og tydeliggør deres praksis på området. Der er tre niveauer på den nye anerkendelse, Guld, Sølv og Bronze.

Personale skal inddrages
For at få anerkendelsen, skal hoteller og overnatningssteder opfylde de højeste standarder i DET’s 19 Sustainability krav. Disse omfatter fokus på reduceret brug af energi og vand, skærpet kontrol med affald og involvering og uddannelse af medarbejderne på hotellerne.

Yousuf Lootah, direktør for Corporate Strategy and Performance i DET, siger: ”Som led i vores bestræbelser om at omdanne Dubai til en førende bæredygtig destination og gøre Dubai til et verdens bedste steder at besøge, leve og arbejde i, skal Dubai Sustainable Tourism Stamp være med til at benchmarke dette. Vi glæder os over støtten til dette nye projekt fra Dubais hotelbranche.”

Dubai er i øvrigt fra sidst i november til midten af december i år for FN’s klimakonference, UN Climate Change Conference.

Ifølge officielle tal har de syv emirater i De forenede Arabiske Emirater op mod 1.200 hoteller og overnatningssteder med sammenlagt næsten 200.000 gæsteværelser.

 

Relaterede artikler:

Stort dansk rejsebureau øger markant på emiraterne

Etihad fremrykker start på København-Abu Dhabi

Charterflyvninger direkte fra Billund til Emiraterne