Kommentaren

For SAS, flybranchen, Københavns Lufthavn og værdien af det skandinaviske samarbejde, må vi alle bede til, at Mats Jansson får held med at skabe en kundeorienteret kultur i hele SAS-organisationen. Hidtil har det unægtelig knebet med at få piloter og kabinepersonale til at vedkende sig, at en hver ansat i en virksomhed har et personligt ansvar for deres arbejdsplads image. Overenskomststridige strejker og trusler om arbejdsnedlæggelser har de seneste år kostet SAS mange hundrede millioner kroner i både direkte indtægter og goodwill.



De hårde nysere i de faglige foreninger har formået at trække alle deres kolleger ud i den ene konflikt med selskabet efter den anden. Det kalder Jansson både uværdigt og contraproduktivt. Og det vil mange sikkert kalde en mild bedømmelse.



Nu har Jansson før SAS-ledelsens møde med offentlighedens repræsentanter i Stockholm torsdag understreget forståelse for SAS-medarbejdernes ønsker til løn, uddannelse og arbejdsmiljø.



Naturligvis, havde jeg nær sagt, for en moderne leder kan jo se perspektivet ved at de ansatte trives. Forhandlinger mellem personalets organisationer og ledelsen er også nødvendige for at sikre den indre balance i en virksomhed.

Der er spilleregler, der skal overholdes, men her er selve kernen i problemet.



Hidtil har de ansatte den ene gang efter den anden taget de rejsende som gidsler. Forretningsmøder har måttet aflyses og aftaler desårsag gå i vasken. Feriegæster har måttet se deres rejse spoleret, aflyst eller ændret. Tusindvis af kunder har fået stressede oplevelser, lange ventetider og usikre tidsplaner.



Men det er netop et brud på de spilleregler, som burde gælde i en hver virksomhed. Aftaler overholdes og ændres gennem forhandlinger.



Ikke før det trænger ind i bevidstheden hos SAS-tillidsfolkene får Jansson held med sine bestræbelser på at skabe en kundeorienteret organisation ”ned til mindste detalje”.



Det er godt nok et projekt SAS-chefen har påtaget sig. Lad os håbe på hans utvivlsomme dygtighed kombineres med held.



Men vi mavesure gamle jeronimusser kunne frygte det værste.

Skrevet af